Nyt om søgemaskineoptimering

Som online forretning – kan man groft sige at hvis du ikke bliver fundet på Google, eksisterer du ikke. Knap 90% af køb i dag starter med en søgning på Google. Det er derfor vigtigt at arbejde med sin synlighed når forbrugerne søges – SEO kan sammenlignes med før i tiden at have en butik i gågaden kontra en butik i en sidegade. Butikken i sidegaden skal bruge mere på annoncering og word-of-mouth for at blive fundet.

Kort om synligheden på Google

Der er forskellige måder at blive fundet på – på Google. Groft sagt så er der organisk og betalt, som dog igen er opdelt i flere grupper.
Organisk synglighed handler om relevans, det vil sige det er dit website og indholdet der på som afgør din placering. Her kan du være synlighed i Indholdssøgning (Normal), Billedsøgning eller Produkt søgning (Product Listings). Betalte placeringer på Google opdeles i Google Shopping, som er produkter, og Google Ads som er annoncerne i top og bund af søgeresultaterne.

Men hvordan bliver mit website relevant?

SEO – eller søgemaskineoptimering – kan deles op i fire områder; teknik, indhold, links og brugeradfærd. Teknik handler om at websitet kan blive crawlet og “læst” af en Google crawler/bot. Med andre ord, om at bruge den rette formatering, teknikker og struktur på sitet. Indhold handler om det skrevne ord – her er det vigtigt hurtigt at slå fast hvad indholdet handler om. Det gøres ved at bruge den relevante søgeterm i hovedoverskriften (H1) og igen i starten af brødteksten – og gerne igen i efterfølgende overskrifter. Desuden skal søgetermen indgå i sidens Title og Meta Description. Indhold skal bruges til mennesker, men skal også kunne forstås af robotter! Den tredje del handler om links – altså links fra andre websites der linker til dig. Et link kan sammenlignes med en anbefaling, og anbefalinger indikerer relevans. Det er her begrebet linkbuilding kommer ind, som handler om at anskaffe eller bygge links til dit website. Det sidste område er brugeradfærd – hvor længe er de besøgende på dit website, bouncer de (forlader den første side de besøger uden at interagere med noget) og klikker de overhovedet på dit website i søgeresultaterne. Processen med at forbedre disse punkter kaldes ofte konverteringsoptimering.

Jamen jeg er jo bare en lokal håndværker?

Ja – men dine kunder googler helt sikkert også inden de kontakter dig. Mange søgninger indenfor håndværksbranchen foregår ofte med bynavn – “tømrer esbjerg” eller “frisør odense”. Arbejdet med at blive synlig i toppen af Google her kaldes ofte Lokal SEO. Her handler det om for Google at forstå hvor du hører til – via Struktureret data og Google My Business.

Så nu tænker du nok “Skal jeg igang med SEO?” – svaret er et rungende JA!